Bestilling

At købe en plakat er lige ud af landevejen. Det er en del af konceptet. Der er som regel ikke noget at vælge i mellem. Altså et færdigt produkt lige til at tage med.

At erhverve sig et billede fra WLG er anderledes seriøst - bl.a. fordi der er en del at vælge imellem

Motivet
Det er forhåbentlig ikke så svært når først man går ind i det.

Størrelse
er meget individuelt - i første omgang er det placeringen der bestemmer, men det er en smags sag om man synes om store billeder. Tænk godt over det for der er noget magisk over disse billeder når de kommer op i stor størrelse.
Alle billederne er præsenteret i en kvadratisk beskæring, men mange af dem kan bestilles i andre mål f.eks. 80x120cm . Det kan du spørge til så prøver vi at foreslå en beskæring du kan beslutte dig udfra.

Monteringen
er hvor plakaten bliver sat af. Kvalitets rammer og opklæbning på nye hightech materialer for bare at nævne nogle af mulighederne. Ens for alle er opklæbning som forhindrer billedet i at lave bølger og dermed utilsigtede reflekser hvor papiret bøjer.

Print uden montering giver sig selv og monteret i ramme med eller uden passepartout er også til at forstå. Her kan det være rammens træsort/farve der skal matches med billedets toner.

Dibond og Diamount

Til de større størrelser forslår vi et topkvalitet produkt kaldet Dibond. Det er et sandwich produkt med silicone i midten og tynd alluminiumsplade på begge sider. Meget let og HELT plant - Det slår sig aldrig. Billedet limes direkte på pladen. Det ser super frækt ud på væggen fordi pladen kun er 4 mm tyk. Præsenterer sig utrolig flot.

Diamount er en variant. Det er samme hightech base, men får ekstra dybde i farverne og en ekstra dimension via svage reflekser da der monteres en 3-5 mm plexiglasplade foran printet - ja, det er svært at beskrive - det skal ses i virkeligheden.

Fotos herunder blot som hjælp til til at forstå teknikken.

Så der er virkelig frit valg på alle hylder - ring endelig vi giver gerne råd og vejledning. God fornøjelse !
Image
Image

4 mm Dibond

4 mm Dibond + 3 mm plexiglas = Diamount


Udvalgte produkter

De ovenstående produkter er dem vi har bedst erfaring med, men der er mange flere muligheder, f.eks. printning direkte på metalplade som fungerer som effekt og/eller som løsning hvis billedet skal placeres udendørs.
Der er også andre former for printerpapir, hvor kvaliteten bliver en del af det kreative udtryk.
Indramning er et stort område. Der er forskellige svæveramme løsninger samt et stort program af rammer hvor vi normalt anbefaler enkel ramme af eg, ask eller røget eg.

Demo

Seeing is believing. Hvis du ønsker at se nogle af motiverne i andre formater så kan det sagtens lade sig gøre ligesom at vi uden omkostninger "hænger" det udvalgte motiv på din egen væg på kontoret eller hjemme over sofaen. Du skal blot maile et foto i så god kvalitet som mulig af den setting du har i tankerne så klarer vi resten.

Priser

er svære at give. Et lille fingerpeg er dog, at et 50 x 50 cm print kvalitetspapir og monteret på dibond koster 3775 dkr og et 100 x 100 cm print ligeledes monteret på dibond 6450 dkr. Dette er pris med alu monteringsramme bag på lige til at sætte på væggen. Ring eller send de ønskede mål samt hvilken finish der ønskes så kan vi give en fast pris. Priserne er excl. levering.

Levering/forsendelse

Montering i trækasse, post nord, fragtmand efter gældende takster. Der er mulighed for personlig afhentning hos woodlookgood.

Bestilling

Det er med fuld overlæg at der ikke er en shop sat op. Der er for mange ting at tage i betragtning. Derfor ring eller skriv så tager vi den derfra. Det er denne måde vi sikre os 100% tilfredshed på.